muay thai fight

I serien af interviews lægger vi ud med en snak med 27-årige Wayne Lam fra San Fransisco i USA. Wayne befinder sig lige nu i Chang Mai i Thailand, hvor han siden slutningen af februar 2013, har trænet kampsporten Muay Thai i Team Quest Thailand.

Så langt Wayne husker tilbage, har han altid været buttet, og da han blev 18 år var han ikke bare buttet eller småtyk mere, men var blevet ekstremt overvægtig.
”Det påvirkede mig enormt meget, ikke bare fysisk men også psykisk, så jeg var simpelthen nødt til, at ændre livsstil”, fortæller han og tilføjer: ”Så jeg blev noget af en træningsnarkoman, da jeg begyndte på college”.
I begyndelsen af collegeårene blev han nærmest afhængig af vægtløftning, og her mødte han en, som deltog i de såkaldte stærkmandskonkurrencer. Wayne blev inviteret med til både træning og konkurrence, og indvilligede uden tøven. Træningen tog fart og han deltog i mange stærkmandskonkurrencer, men efter sin afsluttende eksamen flyttede han tilbage til sin hjemby, og måtte derfor opgive træningen og konkurrencerne.

Besat af Muay Thai og MMA

Da Wayne fik sit første job viste det sig, at flere kolleger var store tilhængere af Ultimate Fighting Championship (UFC), og UFC var det daglige samtaleemne på arbejdspladsen. Han fortæller med et smil, der næsten når op til ørene:
”Det var kun et spørgsmål om tid, før jeg også blev ramt af denne UFC feber”, og fortsætter: ”Til sidst måtte jeg bare prøve det, og så startede jeg til Muay Thai og Brazilian Jiu Jitsu, og det var på det tidspunkt, at min besættelse af MMA begyndte”.
Specielt Muay Thai, fangede hans interesse træningsmæssigt.

Han var dog stadig meget overvægtig, og da han på grund af nedskæringer blev sagt op fra sit job, begyndte tankerne at kredse om Thailand. Han fik en god aftrædelsesordning og med sin opsparing regnede han hurtigt ud, at han kunne tage til Thailand i nogle måneder for, at træne Muay Thai hos de bedste.

Muay Thai træning i Thailand

muay thay panda wayne

Formålet med rejsen og opholdet i Thailand var, at tabe sig ved at træne og naturligvis en sundere og bedre kost. Da Wayne tjekkede ind den 26. februar 2103, som elev på Team Quest Thailand, der er en berømt Muay Thai og MMA skole eller træningscenter i Chiang Mai, vejede han godt 145 kg. Ikke ligefrem en fjervægter.

Han har nu trænet hos Team Quest i mere end 4 måneder. På de første fire måneder har han tabt sig 37 kg, og målet er en kampvægt på 90 kg. På de fire måneder har han også udviklet sine Muay Thai evner så meget, at Team Quest opfordrede ham til, at gå i ringen og tage en kamp. Han har nu haft tre Muay Thai kampe, som alle er gået over forventning. Han har vundet to og tabt en, og har fået tilnavnet “Muay Thai Panda”. Der venter endnu en kamp i slutningen af måneden.

Vi spurgte Wayne, hvor meget han træner, og svaret kom prompte:
”Jeg træner Muay Thai og vægte to gange om dagen. To timer om morgenen og to timer om eftermiddagen”.
På det efterfølgende spørgsmål om, hvad han så ellers får tiden til at gå med, bryder Wayne ud i latter:
”Jeg sover!”, og fortsætter ”Jeg sover omkring 8-10 timer hver nat, og så sover jeg tre timer mellem mine træningspas”.
Han har dog haft tid til, at se sig omkring og har også været i Malaysia et par uger, ind i mellem den hårde træning.

Bor og træner i centret

Inden vi nåede at spørge, fortæller Wayne, at han bor i træningscentret, hvor han også træner Muay Thai. Centret har værelser, som eleverne kan leje, og det har han benyttet sig af indtil nu.
”Jeg glæder mig helt vildt til, at jeg om ni dage kan flytte ind i min nye lejlighed”, udbryder han, og tilføjer ”Så kan jeg få lidt mere privatliv”.
Han har ingen planer om, at rejse hjem til San Fransisco lige med det samme, men lufter tanken om, at det bliver til december i år eller februar næste år. Foreløbig befinder han sig godt i det varme klima, og med den hårde Muay Thai træning. Hans planer for de kommende år er, at tage til Brasilien og træne Brazilian Jiu Jitsu, men det har han ikke endeligt afgjort med sig selv endnu. Det eneste han savner lige i øjeblikket, er et ordentligt proteinpulver.

Behov for protein efter træning

Da Wayne er på en vægttabsmission udover at træne og blive Muay Thai fighter, bruger han ikke så mange tilskud. Men proteinpulver efter hver træning er et must for ham.
”Jeg bruger udelukkende valleprotein efter hvert træningspas”, forklarer han og fortsætter ”Musklerne har behov for hurtige proteiner, hvilket betyder, at de skal være nemme at fordøje og optages i kroppen hurtigt”.

Inden vi afslutter interviewet, når han at forklare, at hans foretrukne protein er mærket Optimum Nutrition. Det skyldes, at det er testet uafhængigt så mange gange, og hver gang viser, at det indeholder det etiketten lover i forhold til renhed. Det vil sige, at når der står, at man får et vist omfang proteiner pr. skefuld, så holder det, når det testes.

Vi siger godnat og aftaler med Wayne, at vi senere vender tilbage for at følge op på træningen og livet i Thailand.