hjemmelavet_proteinbar

Hjemmelavet proteinbar er både en billig og effektiv måde, at få proteintilskud på. Som du ved, er det vigtigt, at du efter træning får et tilskud af protein for, at kroppen hurtigt restituerer. Lige så vigtigt som væske og kulhydrater.

En hjemmelavet proteinbar er mindst lige så god, som de færdiglavede. Ja i mange tilfælde er de væsentligt bedre, alene af den grund, at du ved præcis, hvad en hjemmelavet proteinbar indeholder. Og det er nok så vigtigt, når du i forvejen går op i din krop, træning og sundhed.

Det er en gylden regel, at indtage proteintilskud og kulhydrater senest en halv time efter hård træning. Kroppen er lige efter træningen mere modtagelig for tilførsel af næringsstoffer, fordi den helt naturligt er kommet i underskud. Som nævnt restituerer din krop hurtigere, når du spiser en hjemmelavet proteinbar lige efter træningen, og en del mennesker oplever også, at de ikke får så ømme muskler og er mere friske.

En hjemmelavet proteinbar kan også bruges, som et mellemmåltid eller en snack, men det er vigtigt, at huske, at den ikke kun indeholder proteiner, men også kulhydrater. Så hvis du er ude efter vægttab, er det ikke det rigtige mellemmåltid. Det kan også indskydes, at en proteinbar inden du går i seng, ikke er en særlig god idé, da den netop indeholder kulhydrater, som kan medvirke til en dårligere søvn.

Der findes mange forskellige opskrifter på hjemmelavede proteinbarer, og det kan kun anbefales at prøve sig frem. Både hvad angår indhold og smag. Det er altid en balance, at få dem fugtige nok, eller med andre ord, at de ikke bliver for tørre.

Opskrift på hjemmelavet proteinbar

Denne opskrift på hjemmelavet proteinbar kan du, efter ønske, variere indholdet af. Vi har valgt at bruge kakao som smag, da de fleste kan lide det. Du kan også bruge proteinpulver med vaniljesmag eller fx jordbærsmag.

150g proteinpulver med kakaosmag
100-110g havregryn
1 spsk. sirup (agave) eller honning
1 spsk. tranebær
1 dl skummetmælk
1 spsk. peanutbutter
3 æggehvider – brug de pasteuriserede
1-2 håndfulde mandler eller hasselnødder (evt. blanding)

Først blander du proteinpulver, havregryn og æggehvider sammen i en skål. Varm herefter mælk, peanutbutter og sirup/honning op fx i en mikrobølgeovn. Du skal nu hakke tranebær og mandler/nødder og blande dem med det sammenblandede proteinpulver, havregryn og æggehvider. Når du har blandet det hele godt sammen, bliver det til en fugtig og klæbrig masse. Hvis du synes, at det hele er lidt for vådt eller klistret, kan du tilsætte mere havregryn eller proteinpulver.

Når du synes, at massen har den rigtige konsistens, deles den op i små proteinbarer. Du kan rulle dem eller forme dem, som du har lyst til. Vi plejer at give dem en form, som minder om de færdiglavede barer, man køber. Når du har formet dem, som du vil, kan du rulle dem i fx havregryn, så de ikke er så fedtede at tage på. Vi har prøvet med kokosmel, som giver et lille pift til smagen, men også her må du prøve dig frem.

Til sidst sættes de færdige proteinbarer i køleskabet, og når de er klar efter nogle timer, kan du eventuelt pakke dem ind i bage-/madpapir. Så har du altid en hjemmelavet proteinbar med på farten.

Har du ikke mod på selv, at lave proteinbarer, så kan du finde de bedste forslag til færdige proteinbarer i vores store proteinbar test.